Hydrocele/ vandbrok operation

Operation i pungen foretages, fx hvis man skal fjerne vandbrok (hydrocele) eller cyster på testiklerne.

Før operationen

Dagen før operationen skal man barbere forsiden af pungen, og herefter tage et brusebad for at fjerne alle løse hår.

Operationen

Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via stik på forsiden af pungen og nogle gange i lysken. Vandbrokket eller cysten fjernes igennem et snit i huden, som lukkes med tråde.

Efter operationen

Mod smerter. De første 2-3 dage efter operationen kan der være smerter, hvorfor man med fordel kan tages Paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) og Ibuprofen (Ibumetin, Brufen).

Vi tilråder roligt regime til næste morgen.
Brug af stramme underbukser indtil smertefrihed anbefales.

Forbinding: Eventuel forbinding fjernes dagen efter operationen. Trådene opløser sig selv. Du vil ofte blive kontrolleret i klinikken ca 1-2 uger efter operationen.

Restriktioner: Man bør holde sig i ro 2 døgn efter operationen. Man kan umiddelbart gå i brusebad.

Komplikationer

Hævelse og mindre blodansamling i underhuden ses jævnligt, og forsvinder af sig selv.
Betændelse ses yderst sjældent.

Søg læge: Ved større blødning eller tegn på betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue straks kontaktes.

© 2013-2019 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 24 maj 2018 18:34
^ Tilbage Til Top