Vejledning i pasning af operationssår

Kirurgisk Klinik København amager kastrup kikkertundersøgelse tarm mave spiserør mavesæk tyktarm tyndtarm endetarm gastroskopi koloskopi undersøgelse Mavesår behandling smerter blødning polypper tarmkræft mavekræft udposninger mavekatar Halsbrand sure opstød diarre tynd mave forstoppelse kræft afføring mandlig sterilisation mavesmerterI forbindelse med Deres operation i kirurgisk klinik, vil vi give Dem nogle råd om pasning af operationssåret.

- Lokalbedøvelsen holder sig 1-6 timer. Herefter kan der komme lette til moderate smerter i såret. Det vil oftest være tilstrækkeligt at tage f.eks. 1 gram Panodil eller Kodimagnyl ved behov, dog højst 4 gange dagligt.

- Der kan ses blå-gule misfarvninger af huden omkring såret. Dette forsvinder efter ca. 1 uge.

- Skulle forbindingen blive våd, skal den fjernes, idet en våd forbinding giver grobund for bakterier. Skulle det blive nødvendigt at fjerne forbindingen, erstattes denne med et almindeligt plaster.

- Forbindingen fjernes dagen efter, og De må derefter gerne tage brusebad. Karbad bør undgås. Såret behøver derefter ikke at være tildækket, medmindre der er risiko for, at det udsættes for støv eller snavs.

-Undgå at udsætte såret for sol eller solarium de første 3 måneder.

-Når De opholder Dem ude i solen, beskyt såret med solfaktor 20 eller plaster.

-Suturer skal normalt fjernes hos os 8-12 dage efter operationen. Hvis der er sendt væv til undersøgelse, vil De samtidig få resultatet af undersøgelsen.

- Er De i tvivl om noget, eller har De problemer med operationssåret, er De velkommen til at kontakte os.

Meget vigtigt
Skulle der efter operationen opstå tiltagende smerter, blødning eller feber, bedes De straks kontakte klinikken, alternativt søge skadestue/vagtlæge.

© 2013-2024 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 01 maj 2023 16:43
^ Tilbage Til Top