Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Du skal have undersøgt din tyktarm for mulig sygdom. Typiske årsager til undersøgelsen er gener fra tarmen (vekslende afføring, blod og slim), en uforklarlig vægttab, lav blodprocent eller smerter.

Kirurgisk Klinik København amager kastrup kikkertundersøgelse tarm mave spiserør mavesæk tyktarm tyndtarm endetarm gastroskopi koloskopi undersøgelse Mavesår behandling smerter blødning polypper tarmkræft mavekræft udposninger mavekatar Halsbrand sure opstød diarre tynd mave forstoppelse kræft afføring mandlig sterilisation mavesmerter

Vi udfører undersøgelsen med en bøjelig kikkert, som bliver ført ind gennem din endetarmsåbning og videre gennem tyktarmen. Ved undersøgelsen har vi mulighed for at se din tarm og eventuelt tage nogle vævsprøver. Ud fra resultatet af undersøgelsen kan vi efterfølgende sætte gang i den rette behandling. Selve undersøgelsen varer 20-40 minutter, men der går også lidt tid med forberedelse og afslutning. For at kunne se ordentligt i tyktarmen, pustes der luft ind, hvilket kan give ubehag eller smerter. Tyktarmen kan også være lang og snoet, så det er vanskeligt at komme igennem. Det er vigtigt, du har det godt, så sig endelig til, hvis det bliver for meget. Hvis du har behov for det, bliver du tilbudt afslappende og smertestillende medicin. Du får medicinen i en nål ind i din blodåre (et venflon).

Erfaringsmæssigt får man det med varme under undersøgelsen: Tag gerne en let, bomulds T-shirt på. Vi beder venligst om, at du undlader parfume

 

NB! Som hovedregel skal du holde pause med din blodfortyndende medicin. 

  • Clopidogrel, Plavix, Brilique, Efient eller Pradaxa - Pause fem dag før undersøgelse

  • Xarelto eller Eliquis - Pause to dag før undersøgelse

  • Marevan (warfarin) - Pause fem dag før undersøgelse og INR bør være mindre end 1.5

  • Hjertemagnyl (Hjerdyl) - behøver ikke pauseres

Du skal altid aftale med din egen læge, inden du holder pause med blodfortyndende medicin, da du evt. skal have et andet præparat op til undersøgelse. Hvis der ikke allerede er lavet en aftale om pause, skal du kontakte sekretariat på tlf. 32 54 00 54.
Tag ikke jern-tabletter 4 dage op til undersøgelsen


Risiko og komplikationer

Alvorlige komplikationer i forbindelse med undersøgelsen er meget sjældne, men kan dog forekomme, særligt efter fjernelse af polypper og består i blødning eller perforation (hul på tarmen). Hvis du oplever vedvarende smerter, større blødning, utilpashed og/eller feber efter undersøgelsen, skal du søge læge med det samme.


En koloskopi udføres i rus (sedation) i form af afslapende og smerterstillinde medicin.
Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke arbejde eller køre bil samme dag, og du skal sørge for hjemtransport (pårørende eller Falck). 

Efter undersøgelsen

Efter undersøgelsen vil du blive orienteret om resultatet. Hvis der er taget en vævsprøve, vil svaret foreligge efter én til to uger. Inden du tager hjem, vil du blive tilbudt noget at drikke. 


Udrensning af tarmen

Inden undersøgelse

Kost inden kikkertundersøgelsen: Brød med kerner skal undgås 3 dage før undersøgelsen. En kost bestående af fx kogt lyst kød (kylling eller fisk), pasta, lyst brød og kogte æg vil være hensigtsmæssigt. 


DET SIDSTE DØGN INDEN UNDERSØGELSEN MÅ DU DOG KUN INDTAGE FLYDENDE KOST (KLARE SUPPER UDEN FYLD) OG INGEN MÆLKEPRODUKTER.


Udrensning af tarmen

For at undersøgelsen skal lykkes og give et klart billede af din tyktarm, skal tarmen være tømt for afføring.
Følg disse instruktioner for udrensning med Picoprep (og IKKE dem på æsken)

I forbindelse med booking af undersøgelse sendes der recept til udrensnings midel, som kan hentes gratis på apoteket eller i klinikken.

Har du en formiddagstid til kikkertundersøgelse (mellem klokken 8 og 12):

  • Tag det første brev Picoprep dagen før undersøgelsen mellem klokken 15 og 16
  • Tag det andet brev Picoprep dagen før undersøgelsen mellem klokken 21 og 22 

Har du en eftermiddagstid til kikkertundersøgelse (mellem klokken 12 og 16)

  • Tag det første brev Picoprep dagen før undersøgelsen mellem klokken 21 og 22
  • Tag det andet brev Picoprep på selve undersøgelsesdagen mellem klokken 7 og 8 

Tag et glas med 150 ml koldt vand - hæld pulveret fra et brev i vandet. Rør i blandingen i 2 - 3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig. Blandingen vil være uklar/råhvid. Drik blandingen indenfor 15 minutter.


Drik mindst et stort glas (ca. 250 ml) klar væske i timen i 4 - 6 timer efter hvert brev (er brevet indtaget mellem kl 21 og 22, skal du bare drikke det, du kan nå, inden du går i seng, og så fortsætte når du står op). Klare væsker er f.eks vand, saftevand(dog ikke solbær-,  blåbær-, rødbede- eller gulerodssaft, da tarmvæggen kan farves), sodavand, juice uden frugtkød, energidrikke, kaffe og te. Indtag også saltholdigt i form af klare supper og bouillon


Når du har drukket Picoprep-opløsningen, vil du opleve, at din afføring bliver mere og mere vandig, og dette er helt normalt - sørg for at have adgang til et toilet.Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå flere timer før, der kommer afføring første gang. Til sidst skal din afføring være helt klar/gullig og vandig. 


HUSK at drikke så meget væske som muligt (vand, saft) da man let kommer i væskeunderskud ved udrensningen.

 

 

© 2013-2024 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 07 apr 2024 10:50
^ Tilbage Til Top