Ansvarlig: German Sofin (GS)
Godkendt af: GS
Version: 1
Dato for ikrafttrædelse: 01-05-2021
Revideres senest (dato): 01-05-2024
Sedation af patienter uden anæstesiologisk medvirken
Formål
At sikre patientsikkerheden, når patienter sederes uden anæstesiologisk medvirken.
Dokumentet gælder for
GS og sygeplejersken
Fremgangsmåde
I Speciallæge German Sofin's praksis tilbydes minimal til moderat sedation til patienter som skal have foretaget koloskopi og ved pt ønske til gastroskopi. Der bliver ikke givet sedation til børn.
Definitioner:
Sedation: Ved sedation forstås medicinering med benzodiazepinpræparat, opioder, barbiturater o. lign. Eller kombination heraf, mhp. angstdæmpning, afslapning og smertelindring i forbindelse med diagnostiske og terapeutiske procedurer.
Minimal sedering (anxiolyse): En medikamentelt fremkaldt tilstand, hvor patienterne reagerer normalt på tiltale. Den kognitive funktion og koordinationsevne kan være hæmmet, men respiratoriske og cirkulatoriske funktioner ikke påvirket.
Moderat sedering (procedural og moderate sedation): En medikamentelt fremkaldt påvirkning af bevidstheden, hvor patienterne reagerer adækvat på tiltale, enten alene eller ledsaget af let taktil stimulering. Reflektorisk tilbagetrækning fra en smertefuld stimulus opfattes ikke som en adækvat reaktion. Der er ikke behov for særlige indgreb mhp. at sikre frie luftveje. Spontan vejrtrækning er tilstrækkelig, ligesom cirkulation sædvanligvis er upåvirket.
Fremgangsmåde:
Det er en lægelig opgave at ordinere og være til stede under sedation som led i procedure eller indgreb. Kun sundhedspersonale der er uddannet specifikt i sedation må administrere sedation til patienterne.
Faste:
Patienterne skal være fastende svarende til sædvanlige retningslinier herfor ( 6 timers faste for fast føde, 2 timers faste for væske), med mindre indgrebets karakter og procedure specifikt foreskriver andet.
Samtykke:
Patienten skal både give samtykke til procedure/indgrebet og til sedation. Dette gøres samlet på baggrund af udleveret og gennemgået skriftlig information.
Risikovurdering af patient og ASA klassifikation:
Lægen foretager en risikovurdering af hver enkelt patient før sedation, grundlaget herfor er
anamnestiske oplysninger og objektiv vurdering (BT, P, SAT måling. Endvidere undersøges, om patienten tidligere har haft allergisk reaktion eller anden uhensigtsmæssig reaktion på sedation.
Risikovurdering foretages ved hjælp af ASA-klassifikation (American Society of Anaesthesiologists), en klassifikation af patientens almene tilstand (1-5)
ASA 1: Patienter, som fraset det planlagte, er fuldstændig raske.
ASA 2: Patienter med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau.
Eks.: Behandlet hypertension, diætbehandlet diabetes, adipositas ( BMI over 30), rygning etc.
ASA 3: Patienter med systemisk lidelse, som virker begrænsende på funktionsniveau.
Eks. Kronisk hjertesvigt (CHF), iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (COLD), levercirrhose etc.
ASA 4: Patienter med svær systemisk lidelse, som er vedvarende livstruende.
Eks. : Svær hjertesygdom (inkompenseret mb. Cordis, svær aortastenose).
ASA 5: Den svært syge patient, som ikke forventes at leve et døgn – med eller uden indgrebet.
Kun patienter, med en ASA 2 og stabile ASA 3 sederes. Børn sederes ikke, men henvises til hospital.
Identifikation, overvågning og dokumentation:
Patienten identificeres i hht. retningslinjer for sikker kirurgi. 2 personer er til stede under hele proceduren, dvs. GS og en sygeplejersken, der bl.a. har til opgave at overvåge patienten under og efter proceduren og er uddannet i at observere patienter, anvende overvågningsapparatur samt udføre genoplivning.
Alle observationer før, under og efter sedation dokumenteres og indgår i patientens journal.
Observation af patienten:
Plejepersonalet bruger nedenstående observationer på alle patienterne før, under og efter proceduren eller indgrebet.
Monitorering før, under og efter proceduren:
Blodtryk, puls og SAT måles en gang før indgrebet
Blodtryk og puls måles herefter mindst hvert 15. minut
Før, under og efter proceduren, når der gives yderligere sederende midler, samt i øvrigt hvor tilstanden kræver det
Kontinuerlig observation af bevidsthedsniveau (vækbarhed/verbal kontakt med patienten) for at konstatere grad af sedation.
Den respiratoriske og cirkulatoriske funktion monitoreres med pulsoxymetri (alarmgrænse ved 90 % ilt saturation).
Observationer dokumenteres mindst hvert 15. minut, indtil kriterier for hjemsendelse er opfyldt.
Ved alvorlige respiratoriske problemer, hvor patienten ikke responderer på antidoter, (kliniske tegn på respirationssvigt, cyanose, etc.) tilkaldes 112 og akuttasken tages frem. Se instruks for hjertestop.
Patienten skal, ved udskrivning, være vågen og klar, mobiliseret til vanligt niveau, være smertefri (eller nær smertefri) og ikke vise tegn på komplikationer.
Patienten skal medgives skriftlig instruks om forhold efter proceduren samt kontakttelefonnumre til kirurgen eller anden relevant instands (f.eks. skadestue) i tilfælde af akut opståede problemer.
Overvågnings- og behandlingsudstyr samt medicin:
Udstyr tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Ventilationsudstyr, ilt, sug,
blodtryksapparat, pulsoxymetri med alarm, evt tungeholdere, nasal airway. Endvidere defibrillator.
Medicin tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Adrenalin samt antidoterne Naloxon og Flumazenil.
Kompetencekrav til personale:
Læger, der udfører sedation, skal være uddannede i de lægemidler, der anvendes. De skal have kendskab til antidoter og hvorledes sedationsniveauet ophæves, samt være uddannede i at håndtere komplikationer, herunder genoplivning (som minimum på basalt niveau).
Sygeplejersker der administrerer sedation og overvåger sederede patienter, skal være uddannede og trænede i genoplivning (som minimum på basalt niveau), at anvende ventilations- og overvågningsudstyr, samt uddannes i de sedationslægemidler, der administreres for at kunne varetage korrekt observation af sederede patienter.
Rapportering af utilsigtede hændelser:
Såfremt der tilstøder uforudsete begivenheder eller hændelser (f.eks. at patienten sederes til et højere sedationsniveau end tilstræbt eller får komplikationer til behandlingen), skal dette indberettes ad de sædvanlige kanaler.
Dokumentation:
Alle vurderinger, observationer, handlinger og administreret medicin før, under og efter sedation
dokumenteres i patientens journal.
Vejledende præparater og doseringer for sedativa, analgetika og antidoter ved sedation til
voksne (Se præparat administration)
Referencer
Se medicindatablad
Hjertestopkursus
Society of AnesthesiologistsTask Force on Sedation and Analgesia by Non-
Anesthesiologists. Anesthesiology 1996; 84: 459-71.
Præanæstetisk evaluering, prøver og patientinformation, SFR Anæstesiologi, Guidelines
for sedation and/or analgesic by Non-anesthesiology, Doctors EJA 2007; 24:563-567.
Dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin’s rekommandation for udarbejdelse
af udskrivningskriterier fra anæstesiafdeling til kirurgisk stamafdeling efter anæstesi.
https://www.sadeendoscopy.com/wp-content/uploads/2018/02/SADE-kap.-6.pdf