Refluks

Hvad er refluks?

Refluks er en sygdom der opstår, når tilbageløb af maveindholdet medfører plagsomme symptomer og/eller komplikationer. Refluks kaldes også esofagitis, halsbrand eller sure opstød.

Refluks kan opdeles i:

  • syndromer med klassiske symptomer (brystsmerter, sure opstød, halsbrand mm), men med normal gastroskopi
  • syndromer med skader i spiserøret hvor der er irritation, betændelse eller sår.

Op mod halvdelen af patienterne med klassisk refluks gener har en normal gastroskopi. Gastroskopi anbefales dog hos alle > 45 år eller hvor der er alarm symptomer (vægttab, anæmi, opkastninger, synkebesvær og behandlingsresistente smerter)

Hvad er symptomerne på refluks?

De klassiske symptomer er brystsmerter, halsbrand, sure opstød, synkesmerter, men man kan også have symptomer uden for spiserøret så som refluks relateret kronisk hoste, astma og tandemalje defekter.

Hvad er behandlingen for refluks?

Man deler refluks op i 4 sværhedsgrader.
Ved let til moderat grad af refluks (Los Angeles klassifikationen grad A og B) er behandlingen:

Initialt: 2-4 ugers diagnostisk/terapeutisk behandling med et syreneutraliserende præparat, og herefter vedligeholdelse til mindste dosis hvor patienten er symptomfri, og hvor mange blot kan ende med at tage medicinen ved behov.

Ved svær refluks (Los Angeles klassifikation grad C og D) er behandlingen:

Initialt: Høj dosis syreneutraliserende præparat i minimum 6 uger, muligvis livslangt. Da næsten alle patienter får tilbagefald skal de fleste være på livslang vedligeholdelsesbehandling i en mindre dosis.

Hvem skal have lavet en kontrol gastroskopi?

Kontrol gastroskopi skal foretages hos patienter hvor der er alarm symptomer eller hvor der er manglende respons på behandling. Det er ikke nødvendigt med rutine kontroller, med mindre patienten har fået konstateret Barrets's esofagus eller forsnævring.

© 2013-2019 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 24 maj 2018 18:34
^ Tilbage Til Top