Forstoppelse

Hver dag har tusindvis af danskere problemer med afføringen. Det kan være kilde til meget ubehag, store frustrationer og nedsat livskvalitet. Ikke mindst fordi forstoppelse for mange er et tabubelagt emne, som kan være pinligt at tale om med de nærmeste eller lægen.

Man har forstoppelse, når man ikke har regelmæssig afføring hver dag, men kun med dages mellemrum. I visse tilfælde kan forstoppelsen være skjult, hvilket vil sige, at tyktarmen er fyldt helt op med afføring, selvom man går på toilettet dagligt eller flere gange om dagen.

Det er vores tyktarm og dens rytmiske bevægelser, der transporterer afføringen ned i endetarmen, og forstoppelsen opstår, når tarmens bevægelser hæmmes.

Der kan være flere årsager til dette, men i langt de fleste tilfælde skyldes det en eller flere af følgende årsager:

  • For få fibre i kosten
  • Et lavt væskeindtag
  • for lidt regelmæssig motion
  • At du holder dig og undertrykker afføringstrangen
  • Tyk- og endetarmslidelser, såsom medfødt lang tyktarm, medfødt mangel på nerveceller, irritabel tyktarm, skjult forstoppelse, cancer
  • Bivirkninger fra medicin, fx morfin, anti-depressiva, vanddrivende og jernholdige midler.
  • Forskellige sygdomme, fx lavt stofskifte, sukkersyge, nervelidelser, psykiske ledelser

OBS! Man finder ikke altid en årsag. Mange er opsatte på at finde en forklaring, men det er vigtigere at erkende problemet og få det behandlet.

 Symptomer:

  • Afføringen er hård – evt. som kugler
  • Nedsat hyppigheden - afføring kun med dages mellemrum
  • Smerter
  • Oppustethed
  • “Gravid mave” - maven er oppustet og udspilet
  • Afføringen skal presses ud
  • Fornemmelse af dårlig tømning evt. blokering
  • Ufrivilligt tab af afføring
  • Kvalme/opkastninger
  • Nedsat appetit
  • Diarre eller skjult forstoppelse, det vil sige, at tyktarmen er helt fyldt op med hård afførings kugler og kun tynd afføring kan passere forbi.
  • Nødvendigt at hjælpe afføringen ud med for eksempel fingre
  • Dårlig ånde – og ildelugtende prutter.
  • Pulsstigning
  • Svimmelhed
  • Brystsmerter og dyspnø
  • Sure opstød, halsbrand
  • Vægttab
  • Blod i afføringen
  • Vekslende afførin

Slip af med forstoppelsen

  • Spis sundt og varieret. 
  • Fibre aktiverer tarmen. Sørg for at få tilstrækkeligt med kostfibre fra bl.a. grove kornprodukter, frugt og grøntsager. Det stimulerer aktiviteten i tyktarmen, så der bliver dannet mere og blødere afføring, som er lettere at få ud. Fibre fås også som kosttilskud, f.eks. loppefrøskaller. Hvis du får fibre nok gennem kosten, har det dog ikke den store effekt.
  • Rigeligt med væske. Drik mindst 2 liter væske om dagen – gerne vand, men andre drikkevarer tæller også med. Væske har en gunstig virkning på afføringens konsistens.
  • I bevægelse. Vær fysisk aktiv 30 minutter om dagen – motion stimulerer tarmfunktionen.
  • Toilettid. Afsæt tid til toiletbesøg – gerne på faste tidspunkter. Stå tidligere op, hvis det er nødvendigt for at få gode toiletvaner.
  • Brug en skammel. Hvis du har svært ved at komme af med afføringen, når du er på toilettet, kan du sætte fødderne op på en skammel. Når benene er bøjet i en vinkel under 90 grader, åbner tarmen sig mere op.
  • Fra håndkøbshylden. Prøv et håndkøbspræparat mod forstoppelse. Der findes flere typer: Osmotiske lægemidler trækker væske ind og gør afføringen blødere, mens peristaltiske midler får tarmen til at bevæge sig. Vælg én type – du kan spørge apoteket til råds. Tag midlet til natten, så virker det om morgenen, hvor kroppen er indstillet på at tømme tarmen. Brug gerne midlet, hvis det virker, men drop det, hvis det ikke har nogen effekt. Afføringsmiddel doseringsskema:

Kirurgisk Klinik København amager kastrup kikkertundersøgelse tarm mave spiserør mavesæk tyktarm tyndtarm endetarm gastroskopi koloskopi undersøgelse Mavesår behandling smerter blødning polypper tarmkræft mavekræft udposninger mavekatar Halsbrand sure opstød diarre tynd mave forstoppelse kræft afføring mandlig sterilisation mavesmerter

  • Tal med lægen. Der er ingen knivskarp forskel på, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, når det gælder afføring. Men nogle tegn bør du altid reagere på. Tal med lægen, hvis:

- Du har blod i afføringen.
- Din afføring veksler eller ændrer sig.
- Du taber dig ufrivilligt.

 

© 2013-2024 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 07 apr 2024 10:50
^ Tilbage Til Top