Behandling af absces/byld

Behandling af absces/byld

En absces (byld) er et hulrum fyldt med betændelse (pus). En byld kan opstå i stort set alle organer. I vores klinik tager vi os af bylder, der opstår i huden.

Ubehandlet vil en byld bryde gennem huden eller tømme sig til indre hulrum. Det er derfor en fordel at behandle kirurgisk inden dette sker. I modsætning til en diffus betændelse, kan en byld ikke behandles med antibiotika (penicillin). En klinisk vurdering foretages af lægen inden operation.

Operationen

Operationen udføres i lokalbedøvelse, hvorefter lægen med et snit tømmer bylden for pus. Der skylles med saltvand og renses i sår. Såret dækkes med en forbinding.

Efter operationen

Med mindre andet er aftalt, fjerner patienten selv forbinding efter 1 døgn. Det kan være en fordel at gøre dette i badet, da der stadig kan komme betændelse fra såret (dette er normalt og kan vare op til en lille uges tid). Derefter skal såret hskylles med håndbruser 1-3 gange dagligt og såret skal dækkes med en forbinding af hensyn til dit tøj.

I løbet af 2-3 uger, vil såret lukke fra bunden. Hvis såret er meget dybt, kan det tage længere tid. Hvis bylden er opstået i en hårsæk, kan det være nødvendigt at fjerne hårsækken ved en senere lejlighed. Kontakt klinikken, hvis der fortsat kan føles en knude efter ca. 4-6 uger.

Komplikationer

Det er normalt, at det bløder lidt. Større blødning forekommer meget sjældent.

Ved udtalt blødning, rødme, tiltagende hævelse, smerter og/eller feber skal du kontakte Kirurgisk Klinik Amager, egen læge eller vagtlæge

© 2013-2024 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 07 apr 2024 10:50
^ Tilbage Til Top