Omskæring af mænd i tilfælde af forhudsforsnævring (Phimosis)

Omskæring foretages i tilfælde af forhudsforsnævring (Phimosis).

Før operationen

Ingen forberedelser.

Operationen

Penis bedøves i reglen ved at anlægge lokal bedøvelse omkring roden. Der fjernes størstedelen af forhuden, hvorefter den resterende hud syes med tråde, der forsvinder af sig selv. Over såret lægges en let forbinding.

Efter operationen

Der kan efter operationen være smerter og ømhed i operationsområdet, især ved vandladning.
Det er helt normalt og forsvinder efter cirka 2-3 dage. Det anbefales at du har anskaffet noget smertestillende håndkøbsmedicin som eksempelvis paracetamol, pinex eller pamol inden operationen, så det kan benyttes efter operationen.
Huden omkring penis og pung kan efter operationen være hævet og misfarvet. Det er helt normalt og forsvinder i løbet af en uge.
Hold dig i ro det første døgn.
Skyl såret under rindende vand efter toiletbesøg.
Læg penis op ad maven i et par stramsiddende underbukser de første dage

 

Restriktioner:
Sygemelding: Ca. 3-6 dage.

Komplikationer

Mindre blødning kan ses, større blødning eller betændelse ses yderst sjældent.

Søg læge: Ved større blødning eller tegn på betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue straks kontaktes

© 2013-2022 Kirurgisk Klinik Amager. CMS af WebForm.dk
Opdateret: 08 nov 2022 15:33
^ Tilbage Til Top